Sept 2010: Racing Bob vinder igen .....


Endnu engang har Paint hesten, Charlies White Iron, i daglige tale kaldet Bob, vist sit værd som racing horse.





Racing Bob på Jägersro, Sverige,  da han vandt sit første racing løb i foråret.













Bobs ejer, Sari Knudsen, fortæller:

Søndag den 19 september var dagen, hvor Bob skulle  forsvare sin titel som som ''''Skandinaviens hurtigste Amerikaner''''.

Denne gang forgik det på Gøteborg galop bane, der er en græs bane og distancen var 402m.

Det var første gang Bob skulle løbe på græs. I dagene op til løbet havde det regent en del, så banen var meget blød og tung. Så det var med en hel del sommerfugle i maven, jeg søndag morgen kørte mod Hörby for at læsse hestene og forsætte mod Gøteborg.

Det var også første gang jeg selv skulle med og se ham løbe og mine tidligere hjælpere, Malin og Steve, havde denne gang ikke mulighed for at tage med, så jeg stod med det hele selv. Heldigvis er folk på galopbanerne i Sverige meget flinke og vil altid gerne hjælpe, når der kommer nye folk.

Fra det øjeblik det gik op for Bob, at han skulle ud og løbe, han havde kun et i hovedet. Tidsplanen trak lidt ud, da en hest styrtede og kom til skade og en anden hest ''''tabte'''' sin jockey. Det betød, at vi var klar næsten en time før løbet.

Da vi endelige gik op til fremvisningen, var Bob helt oppe i gear og næsten dirrende for at komme i gang. Da hans jockey Dina kom, stod han bumstille, så hun kunne komme op. Det var som om han vidste, at når hun var her, så skete der snart noget.

Da løbet endelig skulle til at starte, var der igen nogen ventetid, da det tog lidt at få nogle af de nye heste i startboksene.

Jeg kunne nede fra mållinjen bare se på, hvordan Bob travede rundt og brugte en stor mængder energi. Men endelig gik starten.

Hans start var ikke optimal, og herudover valgte han sågar den forkerte linje op ad banen og ramte dermed den del, der var tungest. I forhold til de noget lettere heste, måtte Bob derfor kæmpe for at trække sig selv fri af den tunge bane. Ikke desto mindre holdt Bob sig blandt de forreste heste helt ind til de sidste 50 m, hvor han på ren og skær vinderinstinkt, rå styrke og banens lidt bedre beskaffenhed, begyndte at trække fra. Han kæmpede bravt og endte med at avancere fra 3. pladsen til at vinde med en ½ hestelængde. Vildt!

Puh -ha . Det hele var en lidt surrealistisk. Først går man med en top tunet racer. Derefter står man som en anden tosse og skriger ”Gooo Boooob” i 25,1 sekunder og endelig går man en tur i vinder-circle, hvor det var gået op for svenskerne, at Bob er dansk ejet og dansk redet. Endelig til præmieoverrækkelse og lykønskninger og til sidst 3,5 times hjemtur med en træt - men sikkert lykkelig - vinder.

Men vi prøver igen - næste gang det går løs er den 10. oktober på Täby nord for Stockholm, hvor et nyt hold heste udfordrer ”The Big White One” på Quartermilen.