PHCDK på Facebook

Facebook er er det største sociale netværk på verdensplan. Herhjemme i Danmark indtager sitet også en klar 1. plads blandt de sociale medier og har over 2,4 millioner aktive danske brugere. Dette gør selvsagt Facebook til et interessant medie i forbindelse med online markedsføring. Derfor er PHCDK nu blevet repræsenteret med en officiel fanside.

Tilmelder du dig som fan af PHCDK, vil opslag på væggen herefter automatisk fremgå i din "news feed" og du vil kunne uploade billeder samt skrive beskeder og kommentarer.

Vores tanke omkring siden er, at den skal fungere som et samlingssted for Paint interesserede. PHCDK vil løbende skrive opdateringer og der vil blive lagt vægt på en tæt forbindelse til hjemmeside via links  og henvisninger. Fans opfordres også til at bruge væggen aktivt. Det kan bl.a. ske ved at uploade billeder, søge efter andre Paint interesserede i et specifikt område, slå links op til Paint relaterede hjemmesider, arrangementer, efterlyse en Paint osv. 

Klubbens shows bliver oprettet som begivenheder på fansiden og det er muligt at skrive på de enkelte shows'' væg. Det kan fx være, hvis du søger kørelejlighed eller en at dele boks med.

Debatforummet kan bruges til at udvikle nye ideer og diskutere Paint emner. Vi ser frem til en god dialog og har oprettet et par emner, hvor fans kan præsentere sig selv og komme med ideer til hvordan klubben bliver mere attraktiv.

Facebook siden administreres af Winni Hartig & Laura Schultz fra bestyrelsen.

Vi håber, du har lyst at vise din opbakning til PHCDK ved at blive fan. Inviter også gerne dine venner!