LWO – Lethal White Overo 
 
De af os, der interesserer sig for de dejlige farverige Paint Horses, og i særdeleshed avl af disse, er med største sandsynlighed stødt på begrebet Lethal White Overo, i daglig tale kaldet LWO. Syndromet skyldes medfødt mangel på nerveganglier i tarmvæggen, hvilket medfører, at tarmen ikke kan trække sig sammen, og er ekstremt underudviklet. Den defekte tarm kan ikke på nogen måde afhjælpes, og tilstanden er derfor dødelig.

LWO, eller ”Ileocolonisk aganglionosis”, ses hos føl efter to overo brogede forældre, og menes at være knyttet til overo (O) genet. Der ser ikke ud til at være sammenhæng imellem mængden af hvidt på forældredyrene og sandsynligheden for at producere LWO-føl, så den eneste mulighed for at detektere denne arvelige tilstand, er ved at genteste avlsdyrene. Dette kan gøres meget enkelt ved at sende en hårprøve til UC Davis i USA, som herefter tester dyret. Endnu er det ikke muligt at udføre testen herhjemme, men med det stigende antal Paint Horses, er det muligt, at det kommer. Da tilstanden er recessiv, skal begge forældredyr være bærere af genet, og begge give det defekte gen videre, før afkommet kan afficeres. Dette betyder i praksis, at man uden risiko kan avle på en LWO positiv hest, hvis den anden part er LWO negativ. Afkommet vil dog kunne blive bærer af genet, men vil ikke selv udtrykke sygdommen. Krydses to LWO positive heste, er der 25 % sandsynlighed for at få et afficeret føl. Da sygdommen, som før omtalt, ser ud til at være bundet til O-genet, anses LWO genet som ikke eksisterende hos rene tobiano brogede individer, men her er det vigtigt at minde om, at tovero brogede individer sagtens kan bære genet i forbindelse med deres O-gen. Samtidig er det også vigtigt at pointere, at breeding stocks (også kaldet Solid Paint Bred) på lige fod med regulære paints, kan være bærere af LWO genet, selvom de ikke udtrykker overo mønsteret.

 De LWO afficerede føl fødes enten totalt hvide, eller med meget lidt pigmentering, som oftest omkring mule, halerod eller hovene. Iris er blå, og huden er upigmenteret lyserød. De fleste føl fremstår normale ved fødslen, rejser sig og dier, men der ses ingen fæces (meconium) fra føllet. Efter ca. 13 timer udvikles tegn på kolik og udspiling af bugen, og de fleste føl dør indenfor 48 timer. Der er ingen mulighed for at kurere tilstanden, og vi bør derfor tage stilling til fordele og ulemper ved at krydse to LWO positive forældredyr. Da der ingen avlsrestriktioner er i Danmark (i modsætning til Sverige, hvor LWO positive hingste ikke kan avlsgodkendes), er det op til den enkelte avler, hvorvidt de ønsker at løbe risikoen ved at avle to LWO positive individer. Hvis de to udvalgte avlsdyr i øvrigt udgør et godt kryds, må det erindres, at der er 75 % sandsynlighed for, at det går godt! På den anden side viderefører vi muligvis ” syge ” gener i den recessive form, hvorfor vi altid vil kunne genfinde syndromet i vores hesterace.

Som afslutning skal det bemærkes, at der på ingen måde er grund til at undgå overo''erne i avlen af frygt for LWO. Dels kan der som sagt testes for anlægget, og dels skal vi passe på ikke at gå på kompromis med vores avlsdyrs kvalitet af frygt for en tilstand, som kan håndteres med lidt omtanke.