2012 er godt i gang og med det nye kalenderår, er det blevet tid til at forny eller tegne medlemskab af PHCDK. PHCDK er til for dig, men vi kan kun hjælpe dig, hvis du selv bidrager. Det er derfor vigtigt, at du støtter op om klubben.
Prisen for medlemskab som voksen er i 2012 kr. 350. Prisen for Youth medlemskab er i 2012 fortsat kr. 150.
Og husk - selvom du tidligere har været medlem, er du ikke automatisk medlem igen, idet medlemskab følger kalenderåret. Det betyder, at du skal forny medlemskabet hvert år, med mindre du vælger at indbetale for 3 år. Så slipper du for at skulle huske på at forny dit medlemskab de næste par år og evt. prisstigning i medlemskab slår først igennem fra 2015.
Hvordan bliver du medlem/fornyer du mit medlemskab?
Udfyld formularen her og tryk på send knappen. Du får en kvittering, når du har trykket på send. Hvis linket ikke virker, ligger medlemsformularen i venstre menu under punktet Bliv medlem
Vær omhyggelig med at udfylde alle felter, ikke mindst din e-mail adresse, da al kommunikation med medlemmer sker via e-mail, herunder fremsendelse af dit medlemskort. Det er derfor også vigtigt, at du husker at informere os om evt. ny e-mail adresse, hvis du ønsker at modtage den information, vi udsender.
Fra i år er der tilføjet to nye felter.
Det ene er APHA medlemsnummer. Da PHCDK ved årets slutning bliver bedt om at oplyse, hvem der er med i PHCDK, har vi valgt at sætte feltet på. Hvis du ikke er medlem, skriver du blot n/a.
Det andet nye felt er web. Hvis du har en hjemmeside, og du gerne vil have dit link på www.phcdk.dk, har du nu mulighed for at tilføje din www adresse.
Når du har udfyldt formularen, indbetaler du medlemskontingentet til PHCDKs konto i Nordea.
Reg.nr.: 2277
Kontonummer: 6884 115 025
IBAN DK1120006884115025
Swift: NDEADKKK
Husk at angive navn på betalingen, så vi har en chance for at identificere din betaling. Hvis du indbetaler for flere medlemmer på samme betaling, er det vigtigt, at det fremgår. Alternativt send en mail til kassereren og oplys, at der er indbetalt for flere personer.
3) Når din indbetaling er registreret, modtager du inden for en måned en e-mail med dit medlemskort.
Tak til alle jer, der allerede har vist jeres støtte og indbetalt for 2012 medlemskabet.



