18-12-2011 - Resume fra GF 2011
Her et kort resume fra PHCDKs årlige generalforsamling, der blev afholdt i Vejle lørdag den 10. december 2011 med 20 deltagere. Et egentlig referat fra mødet forventes færdigt midt januar, når bestyrelsen har afholdt første møde.




Mødet blev indledt med en lille billedekavalkade af året der gik. Se eller gense den ved at trykke på billedet til venstre.





Herefter fremlagde presidenten sin beretning. Et af hovedtemaer i såvel beretningen som gennemgang af regnskab & budget, var omkostningsbesparelser. I lighed med alle andre i disse år, har klubben i 2011 haft fokus på at finde besparelser. Det lykkedes ganske godt, så klubben i 2011 fik et pænt overskud. Fokus for 2012 bliver fortsat at sikre en stabil økonomi, men samtidig at foretage en række investeringer i form af bl.a. ny trailbane, som de seneste år har vist tydelige tegn på alderdom.

Bestyrelsen havde foreslået stigning i medlemsskabskontingent for senior medlemmer fra nuværende kr. 300 til kr. 350. Dette emne blev livligt debateret, men stigningen blev dog vedtaget. Det betyder, at medlemskab for 2012 koster kr. 350 for kalenderåret, medens Youth medlemskab fortsat koster kr. 150. 3 års medlemsskab stiger til kr. 1.050.

Futurity udvalget var repræsenteret ved Laura Rønnow, der kort omtalte et tiltag med salg af bedækning via netaktion. Herudover blev der talt om problematikken med de unge Futurity føl ved vores shows.

Andre emner, der blev berørt var: Dommere, præmier, PR, alternative aktiviteter (ikke shows), EM og hjemmeside.

Den nye bestyrelse i 2012 består af:

President: Viggo Mortensen (ikke på valg)
Sekretær: Heidi Nørbæk (ikke på valg)
Kasserer: Winni Hartig (ikke på valg)
Director 1: Christina Kjeldsmark afløser Tina Andersen, der ikke var tilstede og derfor ikke kunne vælges.
Director 2: Laura Schultz afløser Anders Rosenberg.

Følgende udvalg blev nedsat:

PR & Sponsor: Varetages fremover af bestyrelsesmedlemmer.
Youth: Linda Dahl Christensen.
Roskilde: Nedlagt. Ingen deltagere ønskede at varetage området.
Nations Cup: Jette Erichsen & Maibritt Jacobsen




Endelig blev der uddelt PHCDK Highpoint 2011 samt titlen Årets Paint føl, der i år blev tildelt Cikuna Flying Spirit efter Mr.Zip og Gamblers Little dot, ejet af Christine Kjeldsmark.





På gensyn i 2012