13-01-2012 - Colorful Kindergarten - ny træningsgruppe for unge Paints
Nu starter vi en træningsgruppe for 1 og 2-års Paints. Ideen er at mødes og træne sammen med jævne mellemrum. Det er altid nemmere at holde motivationen oppe, når man træner sammen med andre. Vi kan lære af hinandens erfaringer og få nye ideer og inspiration. Alletiders mulighed for at få din unghest med i byen og opnå værdifuld erfaring. En klar fordel når i senere starter jeres ridekarriere.  

Indenfor Paint Horse verdenen er både in-hand trail og longe line godkendte klasser for åringer og 2-års. Så hvis du får blod på tanden, er der mulighed for at prøve kræfter med disse to klasser til Spring Time show d. 12-13. maj og Danish Championship d. 11-12. august. Selvom du måske ikke har intentioner om at deltage i shows med din unge Paint, er du stadig velkommen i gruppen. 

Første gang bliver søndag d. 5. februar 2012 kl. 13.00 hos Schultz horses, Holmvej 7, 6990 Ulfborg. Her aftaler vi samtidig kommende datoer og rammerne for gruppen. 

Tilmelding til Laura på mail@schultzhorses.dk eller tlf. 60801249. 
Laura Schultz