22-01-2012 - Støt PHCDK med dit medlemskab
2012 er godt i gang og med det nye kalenderår, er det blevet tid at forny eller nytegne medlemskab af PHCDK.
 
Prisen for medlemskab som voksen er i 2012 kr. 350.
Prisen for Youth er kr. 150.

Bemærk - selvom du tidligere har været medlem, er du ikke automatisk medlem, idet medlemskab følger kalenderåret. Det betyder, at du skal forny medlemsskabet hvert år.

Du kan også vælge at indbetale for 3 år. Så slipper du for at skulle huske på at forny dit medlemskab de næste par år og evt. prisstigning i medlemskab slår først igennem fra 2015.

Hvordan bliver du medlem/fornyer du mit medlemskab?

1) Udfyld formularen her.  Du får en kvittering, når du har trykket knappen send nederst. 

Vær omhyggelig med at udfylde alle felter, ikke mindst din e-mail adresse, da al kommunikation med medlemmer sker via e-mail, herunder fremsendelse af dit medlemskort. Det er derfor også vigtigt, at du husker at informere os om evt. ny e-mail adresse, hvis du ønsker at modtage den information, vi udsender.

2) Indbetal medlemsgebyret til PHCDKs konto i Nordea.
 
Reg.nr.: 2277
Kontonummer:  6884 115 025
IBAN  DK1120006884115025
Swift: NDEADKKK

Husk at angive navn på betalingen, så vi har en chance for at identificere din betaling. Hvis du indbetaler for flere medlemmer på samme betaling, er det vigtigt det fremgår. Alternativt send en mail til kassereren og oplys, at der er indbetalt for flere personer.

3) Når din indbetaling er registreret, modtager du inden for en måned en e-mail med dit medlemskort.

Tak til alle jer, der allerede har vist jeres støtte og indbetalt for 2012.